×

Vask af biler

Vask af biler

Nu er jeg en gammel dame, der måske ikke lige gider at vaske min bil ved håndkraft, men det skal da ikke hindre mig i at købe bil shampoo, for det kunne jo være at mine børnebørn ville hjælpe mig en gang imellem, og så lige tjene en skilling på det. Gad vide hvad der bruges i de der vaskehaller der står rundt omkring, jeg må da kunne få noget tilsvarende, og så behøver det jo ikke lige koste en bondegård. Jeg skal vel også have noget til at polere efter med, ja altså ikke lige mig, men mine børnebørn, så kan de stå i lære ligesom karate kid. Jeg plejer jo at få lakforsegling på bilen, når den er i vaskehallen, gad vide om det bare er voks, som de kalder lak. Det fortæller også lige lidt om mig og biler, jeg ved ikke ret meget om det. Jeg må da kende en eller anden, der kan hjælpe mig med at købe dette – sønnen, næææ, så tror han bare at han skal vaske den for mig, og han vil så bare sige, brug vaskehallen, det er det nemmeste. Jeg kan huske han ikke var ret gammel, da han stod med sine gule gummistøvler og regntøj, og vaskede min lille grønne bil – han elskede det. Han elskede også at skille alting ad, og samle det igen – han elskede biler og elektronik, og det endte med at han kom i lære som automekaniker, men det fortrød han da han var udlært.