Lækkert med friske æbler året rundt
I sensommeren eller var det efteråret, var jeg med min mor ude og plukke en masse æbler på en plantage som ligger tæt på, hvor mine forældre bor.Her fik vi samlet et par kasser, som nu står nede i vores kælder. De står i kasser med et mørkt klæde hen over. Når vi så skal bruge æbler, så går vi bare ned og henter dem fra kælderen, hvor de ligger koldt og godt. Og jeg siger det, det er ligesom at gå ud i haven og plukke et æble ned fra træet. Lige så friskt, sprødt, sødt og lækkert er det. Så på den måde kan vi have friske æbler hele året rundt, selvom de er plukket meget tidligere på året.



