Faktisk meget miljøvenligt

Man får ofte det indtryk at verdens store byer er enormt forurenende, og det er da også rigtigt at de mange biler der er i byerne genererer en masse udstødningsgasser der lægger sig som et tykt lag af smog over byen der gør det vanskeligt og ubehageligt for beboerne at trække vejret. Ligeledes producerer de mange mennesker en frygtelig masse affald hver dag, og dette skal jo køres på lossepladsen eller brændes af, eller hvad man nu gør med det i den enkelte by. Men det man glemmer når man vurderer de store byers miljøpåvirkning, er at hvis de samme mennesker ikke boede i byen så skulle de jo bo andre steder, og derved ville de producere mindst den samme mængde affald og formentlig meget mere bilos.


