Det er helt specielt at køre på stranden

Hvis man aldrig har prøvet det, så fatter man nok ikke helt hvor fedt det er at køre i sin bil på en strand. Det er en utrolig fornemmelse af frihed og det skyldes nok at der ikke er nogen faste grænser som veje og den slags som man skal holde sig indenfor, og der er i princippet heller ingen hastighedsbegrænsninger, (men det er nu ikke fordi man kan køre så hurtigt alligevel), og vigeregler og den slags er der officielt heller ikke noget af, men af en eller anden grund så flasker det hele sig alligevel og det virker som om de fleste bilister tager meget mere hensyn til hinanden og til andre, end man gør normalt i trafikken.


