×

Mænd: Vogt jer for prostatacancer

Mænd: Vogt jer for prostatacancer

Sygdomsbyrden

På verdensplan er prostatacancer (PC) den anden hyppigst forekommende cancer blandt mænd. Det er estimeret, at 1,1 millioner mænd fik diagnosen, alene i 2012. Incidensen varierer dog betragteligt afhængig af region. Australien/New Zealand, Nordamerika, Vesteuropa og Nordeuropa topper listen over incidens, med rater der er op til 25 gange større end raterne i områder som Nordafrika og Asien, der ligger i bunden af listen.

Globale forskelle

At forskellen er så stor skyldes primært, at de vestlige lande praktiserer brugen af PSA-tests og biopsier, og derved er langt bedre til at opdage sygdommen. Desuden indtræffer sygdommen som tidligere nævnt først sent i livet. Områder med en lav gennemsnitslevealder vil derfor forventeligt ikke have lige så mange tilfælde som vestlige lande med højere gennemsnitslevealder.