×

El cigaretten – den nye smøg.

El cigaretten – den nye smøg.

Fokus på rygning

Efter årtusindeskiftet, er der kommet et øget fokus på de sundhedsskadelige effekter ved rygning. Det blev nemlig kendt, at rygningen var den af alle faktorer, der nedbragte vores middellevetid allermest. Det øgede fokus har resulteret i øgede forebyggende indsatser mod rygningen. I Danmark har rygning længe været en del af kulturen – så tilbage i 00’erne var der rigtig mange der røg på daglig basis. I takt med det øgede fokus på de sundhedsskadelige effekter ved rygning, er flere rygere dog begyndt at se fornuften i, at stoppe. Rygestop er som en konsekvens af dette, blevet en hel industri i sig selv. Et af de nyeste skud på stammen er en el cigaret.

Sådan virker den moderne smøg

En el cigaret – eller e cigaret, som den også kaldes – består af en form for hylster i metal, med et kammer, som indeholder en lille beholder med såkaldt e-væske. Væsken kan indeholde nikotin, men kan også fås uden. Et lille batteri i metalhylsteret producerer strøm, som får e-væsken til at fordampe. Når ejeren af e-cigaretten suger på mundstykket, kommer dampen ind i munden og fortsætter ned i lungerne. Indeholder dampen nikotin, optages dette gennem blodet. Dette er altså en måde, hvorpå rygeren kan indtage nikotin, uden at indtage alle de skadelige stoffer, som findes i almindelige cigaretter. Måden den indtages på, er samtidig så identisk med den fastgroede vane det er at ryge en almindelig cigaret, at rygeren sjældent længes efter den originale vare – også selvom vedkommende har røget i adskillige år.

Metoden vinder udbredelse

Produktet er stadig forholdsvis nyt på det danske marked, men brugen af det stiger støt. I dag er der således helt op mod 5 % af befolkningen, der benytter produktet. Det svarer til ca. 200.000 danskere, hvilket må siges at være en betragtelig stor del. e cigaret